Fritidsjob og deres betydning for unges fremtid
Fritidsjob har en dokumenteret positiv effekt på unges uddannelse, beskæftigelse og tilknytning til arbejdsmarkedet senere i livet. Flere danske undersøgelser understøtter sammenhængen mellem fritidsjob og langsigtede økonomiske og sociale gevinster.
Fritidsjob styrker uddannelse og beskæftigelse
Studier viser, at unge, der har fritidsarbejde i teenageårene, opnår bedre karakterer, starter tidligere på ungdomsuddannelser og har større sandsynlighed for at være i beskæftigelse som voksne. Eksempelvis viser en undersøgelse (Lesner et al., 2022), at fritidsarbejde øger unges gennemsnitlige karakterer og reducerer risikoen for skolefrafald.
Langsigtet tilknytning til arbejdsmarkedet
Unge med fritidsjob opbygger stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet senere i livet. Ifølge ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed har piger med fritidsjob som 18-årige over dobbelt så stor chance for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet som 25-29-årige. For drenge er sandsynligheden 70 % højere sammenlignet med dem uden fritidsarbejde.
Social mobilitet og en god start på voksenlivet
Fritidsjob bidrager til at udligne sociale forskelle. En analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd (2024) konkluderer, at 22-årige med fritidsjob på CV’et har bedre muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet, uanset social baggrund. 84% af unge, der arbejder meget som 13-18-årige, er senere under uddannelse eller i beskæftigelse, sammenlignet med kun 54%, der ikke har arbejde, viser.
Afbalancerede perspektiver
Ikke alle studier finder entydige effekter. Kraka (2024) påpeger, at en del af sammenhængen mellem fritidsjob og karakterorbedring kan forklares af andre faktorer som sociale ressourcer og tidligere præstationer. Det understreger behovet for at målrette fritidsjobindsatser til unge, der vil have størst gavn.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Tidlig arbejdsmarkedstilknytning reducerer risikoen for langtidsledighed og øger sandsynligheden for fortsat uddannelse. En stabil overgang fra fritidsjob til fuldtidsjob mindsker sociale omkostninger for samfundet.
Samlet set peger forskningen på, at fritidsjob er en vigtig investering i unges fremtid. Udover at styrke deres uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning skaber fritidsjob en positiv social og økonomisk effekt, der gavner både individet og samfundet.
Referencer
- Just-Noerregaard et al. (2021)
How does engagement in society in adolescence affect educational attainment and employment in early adulthood: A prospective cohort study.
Undersøgelsen viser, at fritidsarbejde i ungdomsårene er forbundet med højere odds for uddannelses- og beskæftigelsestilknytning som voksne. - Lesner et al. (2022)
The Effect of School-Year Employment on Cognitive Skills, Risky Behavior, and Educational Achievement.
Fritidsarbejde styrker unges karakterer og reducerer risikoen for skolefrafald samt senere start på ungdomsuddannelser. - ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed (2022)
Unge med fritidsaktiviteter har stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet senere i livet.
Undersøgelsen dokumenterer, at unge med fritidsarbejde som 18-årige har større sandsynlighed for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet som voksne. - Arbejdernes Erhvervsråd (2024)
Unge med fritidsjob på CV’et får en bedre start på voksenlivet – uanset social baggrund.
Analysen viser, at tidligere fritidsjob forbedrer unges adgang til arbejdsmarkedet og reducerer risikoen for marginalisering. - Kraka (2024)
Tvivlsom karaktergevinst for elever med fritidsjob.
Undersøgelsen peger på, at sammenhængen mellem fritidsjob og karakterforbedring kan påvirkes af sociale og akademiske faktorer. - Knæk Koden Evaluering (maj 2024)
Evaluering af Knæk Koden, Realize 2021 – 2024
Et projekt til at bringe udsatte unge i Vejle Kommune i fritidsjobs. Projektet var støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond
Helle Søndergaard
Direktør
hs@integrations-portalen.dk
